En fantastisk julegave til Ryde

Skrevet i: Beskeder, Udvalgte
Tags:

Pressemeddelelse

Billede fra artiklen "Friskole jubler over penge til kunstværk" i Holstebro Dagblad, fredag d. 5. december.

Billede fra artiklen “Friskole jubler over penge til kunstværk” i Holstebro Dagblad, fredag d. 5. december.

Mega-instrumentet kommer!

I mandags tikkede der en ikke helt almindelig besked ind på Margrethe Reedtz Skolens mailadresse, som formentligt kommer til at ændre fremtiden for både skolen og landsbyen. Mailen kom fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst og var første led i et længere samarbejde, hvor to danske kunstnere skal udvikle et stort interaktivt kunstværk til skolegården i Ryde til en værdi af ikke mindre end 1,2 millioner kroner.

Læs også artiklen “Friskole jubler over penge til kunstværk” i Holstebro Dagblad

Kunst som landsbyudvikling

Det er skoleleder Morten Mosgaard og konsulentfirmaet Vestviden i Lemvig, der har stået for udformning af den idé og den ansøgning, som har ligget til grund for kunstrådets beslutning. “Da vi sendte ansøgningen, var det med et håb om at bevise, at gode idéer kan opstå alle steder” siger Morten Mosgaard og fortsætter “Vi har en drøm om, at skolen i højere grad kan tage del i og medansvar for lokalsamfundet og ikke kun i skoletiden. Her er et kunstværk det perfekte første skridt. Et kunstværk er nemlig ikke bare noget, man kigger på, men noget man kan gå på opdagelse i – og det håber jeg bliver meget tydeligt i kunstværket i Ryde”.

Lokal forankring i samarbejde med Ryde-Stendis Beboerforening

Projektet har titlen “Mega-instrumentet” og idéen er at to danske kunstnere, inspireret af friskolens børn og interesserede lokale borgere, skal opfinde og udvikle et stort instrument til skolegården. Hvor Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst er med til at skubbe projektet i gang og sikre at det kommer godt i mål, er det skolens opgave at skabe den lokale forankring for kunstværket, så det ikke bare bliver kunstnernes eller børnenes kunstværk, men hele lokalsamfundets. Til at sikre denne forankring bliver der nedsat en lokal arbejdsgruppe i samarbejde med beboerforeningen i Ryde-Stendis. Arbejdsgruppen får til opgave at inddrage de lokale borgere i processen omkring kunstværket, som landsbygruppen viste man kunne gøre til Kunsten i Bevægelse tilbage i september i år.

Det vides endnu ikke hvornår “Mega-instrumentet”, men arbejdet med kunstværket begynder allerede med et møde i januar. Kunstværket er forhåbentligt blot første skridt i retningen af et endnu mere spændende og levende landsbysamfund i Ryde og omegn.

For mere information om kunstværket kontakt skoleleder Morten Mosgaard på 28 69 81 97 / morten.mosgaard@margrethereedtzskolen.dk

2 Kommentarer til : En fantastisk julegave til Ryde
    • Karen Qvist Kristensen
    • 5. december 2014
    Svar

    Morten det er så godt gået, vi er med!

    • Frank Bjarno
    • 12. december 2014
    Svar

    Dette må være at betragte som endnu en anerkendelse af det fantastiske arbejde der bliver lavet på Margrethe Reedtz Skolen

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'