Forfatter besøg: Mads Heinsen

Mads HeinesenVi er så heldige at Kunstrådet har støttet os, så vi kan få besøg af en vaske ægte forfatter. Det bliver Mads Heinesen som har skrevet flere gode ungdomsbøger, en af disse hedder “Jeg er modig. Indtil bladene en dag forsvinder.” og den kommer Mads og fortæller os en masse spændende om, taler med eleverne og læser op. Det bliver spændende!

Mere om bogen:

Frej har sat kasserne med Lego op på loften, for når man er 12 år leger man ikke mere – men hvad gør man så? Patrick og Alexander har fået hår på den. Frej har stadig kun dun. Kan man bruge balloner som kondomer og er Frej modig nok til at tale med Cat? Sikkert er det, at Alexander har en kæmpe, fjernstyret bil og kan skaffe billige kanonslag fra Tyskland. Måske skulle man forsøge at sælge dem dyrt til Rocker-John og de andre fra niende …

‘Jeg er modig. Indtil bladene en dag forsvinder’ er en ærlig, stemningsmættet fortælling om 12-årige Frejs forvirrende overgang fra barn til teenager.
Mere om Mads:
‘Jeg er modig’ er skrevet af forfatteren Mads Heinesen. Han har også skrevet de to letlæste bøger om drengen Vilmer: ‘Hvad så, Vilmer?’ og ‘Hvad så, kærester?’

Mads er 32 år og har skrevet siden barndommen i Kalvehave, hvor han har fået inspirationen til sine bøger. Meget af det, han skriver om, er noget, han selv har oplevet. Nu er han bosat på Djursland med sin kæreste og nyfødte søn. Udover bøgerne har han også skrevet historierne ‘Fie & Fannie’ til DR Ramasjang. Ved siden af skriverierne er han singer/songwriter og holder foredrag og underviser børn og unge i skrivning.

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'