Familiedag i skoven

Skrevet i: Hverdagen
Tags:

Eleverne var organiserede i deres familier, hvor de arbejdede med at lave en familiehule, et kampråb og familiekendetegn.

Efter morgensang og fødselsdagssang, blev eleverne inddelt i deres familier på tværs af årgangene. De arbejdede med at lave kendetegn og finde et navn til deres familie. Familienavnene skulle have noget at gøre med Nordisk Mytologi, som har været vores emne i fællestimerne fra sommer til efterårsferien.

Så gik turen ud til Gårdens hytte, hvor familierne byggede deres hule. Senere var der bogstavjagt i skovbunden. Bogstaverne skulle bruges til at danne en ramme for familiernes kampråb. Masser af leg og madpakkespisning, bålhygge og snitning blev det også til. Inden vi vendte næserne mod Margrethe Reedtz Skolen var der skumfiduser og kiks til alle.

Dejlig dag, med glade børn der nu har fået en ny familie, som de kommer til at arbejde sammen med i forskellige perioder resten af skoleåret.

Jeg blev bare så glad for at se hvordan rigtig mange af de store elever tog sig af de små.
SKØN dag i skoven:)

Mvh Claus

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'