Kunstnerbesøg hos Paul Cederdorff

Skrevet i: Galleri
Tags:

0. og 1. klasse har været på studietur, til ingen ringere end kunstneren Paul Cederdorff. Læs her hvad vores børnehaveklasseleder Anette skrev om turen:

“Vi har i dag haft en fantastisk fagdag i billedkunst. Vi startede med at tale om hvordan man agerer når man er på kunstudstilling. Fordybelse, nysgerrighed, fantasi, oplevelse og ikke mindst ro og fred er nogle af nøgleordene. Vi øvede os på de store elevers udstilling i Aulaen, hvor vi kunne nyde deres flotte skulpturer lavet i ostevoks ( sortvoks). Flot arbejde!

Dernæst læste vi en bog om Paul Cederdorff og hans barnebarn. Rigtig god bog som forberedelse til besøget hos ham bagefter. Vi blev modtaget af ham, hans kone og barnebarnet, med stor gæstfrihed, fik lejlighed til at høre om hans arbejde og se mange af hans skulpturer både inde i værkstedet, galleriet og i den omkringliggende have.Det var virkelig en stor og dejlig oplevelse, og spørgelysten og interessen var stor hos mange af børnene.

Jeg kan varmt anbefale jer alle, at lægge vejen forbi hans galleri i Mejdal. Lad jer gerne inspirere af den fine bog som børnene fik foræret.

Paul gav os noget meget let og fint træ med hjem, (jeg har lige glemt navnet) som vi skal lave vores egne små skulpturer af i billedkunst.
Inden hjemturen spiste vi madpakker og fik saftevand på skovtursmaner i deres dejlige stuer. smiley

Tusind tak for kørsel og godt selskab til Lene Høje, Gunnar Kattenhøj og Morten.´yes

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'