Landets måske mest sparsommelige skoleelever?

Skrevet i: Hverdagen, Udvalgte
Tags:
Præmien for besparelsen var is

Præmien for besparelsen var is

Hver fredag er der fællestime på Margrethe Reedtz Skolen i Ryde. Oplægget kan være alt fra et foredrag om Anden Verdenskrig, en fælles brainstorm på gode idéer til et skuespil eller måske et indlæg om bæredygtighed og energi. Tilbage i marts måned havde skolens pedel Georg Køhler en fællestime om sidstnævnte, og meget tyder på at eleverne lyttede godt efter. Her fik de nemlig en masse gode råd til, hvordan de kunne hjælpe til at spare på strømmen, og resultatet må siges at være overvældende. I de efterfølgende måneder har eleverne på Margrethe Reedtz Skolen sparet i gennemsnit 24,9% på elregningen i forhold til sidste skoleår. Et resultat, hvortil skolens leder Morten Mosgaard, der kun har ros tilovers for elever og pedel, siger “Tænk at én enkelt fællestime og et par venlige påmindelser til morgensamlingerne har kunnet give så flot et afkast” og fortsætter “Vi kan kun være stolt af at have så opmærksomme og sparsommelige elever her i Ryde.”

Skolens pedel syntes selv at resultatet var så flot, at han kvitterede med en is til alle skolens elever på sidste skoledag inden sommerferien.

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'