Aktiviteter

Ud over den normale skoledag, har vi på Margrethe Reedtz Skolen hvert år en del arrangementer. Det kan være alt fra lejrskole til fagdage, koncerter, teater eller trivselsdag. Her er en kort oversigt over en række af de forskellige arrangementer, få et overblik over hele vores spændende skoleår i kalenderen.

Lejrskole

På Margrethe Reedtz Skolen er lejrskolen et af skoleårets ubestridte højdepunkter. Her sætter vi tre dage af til, sammen at rejse afsted til en lejrskole, hvor vi går lange ture, lærer om lokalhistorien, nyder hinandens selskab og de frivillige forældres gode mad, samt går en tur til stranden for at finde sten og bade.

140522 - Lejrskole Dag 2 14

På tur til Æ Røntap på Jegindø

Fagdage

Hvert år sætter vi 8 dage af til, at alle klasser har en hel dag til at fordybe sig i ét fag. Vi kalder det fagdage, og bruger ofte dagene på de aktiviteter man ikke normalt har tid til i hverdagen. Det kan være ture, dagsprojekter eller noget helt tredje.

Studietur til Paul Cederdorff - Fagdag - 3

0. og 1. på studietur til den lokale kunstner Paul Cederdorff

140613 - Motionsdag - OL - Sport - Trivsel - Fællesskab 23

Man kan sagtens have idræt på en fagdag.

Emneuger

I løbet af skoleåret har vi to emneuger. Den ene skifter emne fra år til år, den anden er vores teateruge hvor vi hvert år skriver et nyt lokalhistorisk teaterstykke. Vi har f.eks. lavet teater om Margrethe Reedtz og den lokale modstandsgruppe fra 2. verdenskrig, Rydhavegruppen. Vi sætter pris på, at kunne hjælpe til at holde historien om vores lokalsamfund i live.

Emneuge Margrethe Reedtz - Dag 3 - 23

Peter og Mathias havde fornøjelse af at spille henholdvis unge og gamle Malte Sehested i Teaterstykket om Margrethe Reedtz

Koncerter og teater

Det sker flere gange om året, at vi får muligheden for at få besøg enten af et band eller et teater. Nogle gange er det Holstebro Kommune eller lokale kulturaktører der er arrangører, andre gange er det os selv.

Dans og glade dage til koncert med skoleleder Morten's børneband

Dans og glade dage til koncert med skoleleder Mortens børneband

Trivselsdag

Elevrådet plejer hvert år at være vært ved en trivselsdag. Derudover plejer lærerne sidst på året at indbyde til fælles idrætsdag for skolens elever. Aktiviteterne foregår oftest sammen i elevernes familiegrupper, hvor eleverne er samlet på kryds og tværs af årgangene. Det er altid en festlig og berigende dag.

Glade børn og fællesskab på idrætsdagen

Glade børn og fællesskab på idrætsdagen

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'