Undervisning

Generelt om undervisningen

Læsning

Hverdag og julefrokost 7På Margrethe Reedtz Skolen prioriterer vi læsning højt. Lærerne er ansvarlige for at den enkelte elev får et materiale, der netop passer til hans eller hendes faglige niveau. Vi arbejder ud fra en årsplan, så vi sikrer os at eleverne kommer omkring forskellig skønlitertur såvel som fagliglæsning i forskellige fag, og at de får trænet læsehastighed. Vi vil i perioder komme til at arbejde med læsevenner, hvor de store elever læser for de mindste elever. Dette både for at sætte fokus på læsningen og for at styrke fællesskabet mellem de yngste og de ældste elever på skolen.

Idræt og bevægelse – TRIM

Et godt liv er også et sundt liv, og på Margrethe Reedtz Skolen vil vi gerne prioritere leg og bevægelse. Derfor har vi et fast punkt på dagens program der hedder TRIM: Trivsel, Idræt , Motion. Det vil være 10-15. minutter i forbindelse med et langt frikvarter med bevægelse af forskellige art fælles for hele skolen. Alle eleverne har selvfølgelig idræt i deres skema, og i 3.-4.kl tilbyder vi svømning som en del af idrætsundervisningen.

Skak

På Margrethe Reedtz Skolen er skak en del af matematikundervisningen. Som en del af vores fokus på skak, deltager vi også årligt i skolernes skakdag. Internationale undersøgelser viser følgende om elever, der systematisk arbejder med skakspillet: “Forbedrede matematiske kompetencer og læsefærdigheder” og “Styrkede sociale kompetencer i klasselokalet.”.

Læs mere på: www.skoleskak.dk

Skakdag 2014 2

Klassetid

At børn og voksne trives på en skole er grundlaget for god læring. Derfor bruger ofte tid i klasserne på, at arbejde med klassens og elevernes trivsel. Det er klasselæreren for den enkelte klasse, der står for klassetid.

Fællestime

Hver fredag har vi en fællestime for alle. Her vil indholdet bl.a. være sang, musik og fortælling. Formålet med fællestimerne er at styrke fællesskabet på Margrethe Reedtz Skolen, samtidig med at vi bliver klogere. Derudover vil klasserne ind imellem, forberede og stå for fællestimerne.

Samlæsning

På Margrethe Reedtz skolen foregår noget af undervisningen samlæst. Det betyder at to klassetrin er slået sammen til en klasse. Hos os er de samlæste klasser Klasse 21 (1. og 2. klasse), Klasse 43 (3. og 4. klasse), Klasse 65 (5. og 6. klasse) og Klasse 87 (7. og 8. klasse). Klassesammensætningen er den samme fra år til år, hvilket betyder at eleverne skiftevis er i klasse med dem, der er én årgang under dem selv og dem der er én årgang over dem selv. Eleverne vil altså igennem skoletiden have klassekammerater fra 3 forskellige klassetrin.

0. bliver for det meste undervist alene, men har nogle timer i løbet af ugen, hvor de får undervisning med elever fra Klasse 21.

Der er både faglige og sociale grunde til, at vi arbejder med samlæsning på Margrethe Reedtz Skolen.

I på normalt klassetrin, findes der ikke kun et niveau. I alle klasser vil der være elever som er over, på og under et alderssvarende niveau. Børn udvikler sig forskelligt både socialt og fagligt, hvorfor man som lærer altid skal have øje for, at kunne undervise en mangfoldigklasse differentieret.

I en samlæst klasse får man ikke dobbelt så mange niveauer, som man ville have med ét klassetrin. I stedet sker der et større overlap, så elever fra de forskellige klassetrin oplever, at kunne spejle sig selv fagligt og socialt i flere af de andre elever. Den dygtige elev fra 3. klasse kan arbejde sammen med en elev fra 4. klasse, en elev fra 4. deler flere interesser med en fra 3. osv… I en samlæst klasse bliver dette både en faglig fordel, samtidig med at det kan udvide elevernes vennekreds betydeligt.

At eleverne kender hinanden godt på tværs af klassetrin, går også godt i spænd med vores fokus på, at man som elev både tilhører et klassefællesskab, som de fleste kender fra andre skole, men i lige så høj grad også et skolefællesskab. Skolefællesskabet dyrker vi hver dag til morgensamling og fredag til fællestime, men også med de samlæste klasser. Det gør at eleverne på Margrethe Reedtz Skolen ofte leger med og hjælper hinanden på tværs af alle klassetrin.

 

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'