Tilsynserklæring

Som friskole er vi forpligtet til at sikre os, at vores elever får en undervisning, der står mål med, den undervisning som almindeligvis kræves i folkeskolen. Her på Margrethe Reedtz Skolen har vi valgt at sikre dette ved brug af en tilsynsførende. Vores tilsynsførende er tidligere skoleleder Niels Jørgen Husted Kjær.

Tilsynserklæringer

Tilsynserklæring – Margrethe Reedtz Skolen 2015-2016

Tilsynserklæring – Margrethe Reedtz Skolen 2014-2015

Tilsynserklæring – Margrethe Reedtz Skolen 2013-2014

Tilsynserklæring – Margrethe Reedtz Skolen 2012-2013

Om den tilsynsførende

Til Ryhandis Tidende 7, 2013, skrev vores tilsynsførende Niels Jørgen, selv en tekst om hans baggrund og forudsætninger for at være tilsynsførende. Læs teksten her:

“Efter aftale med formanden for Margrethe Reedtz Skolen, Gunhild Sigaard Hansen, har jeg lovet, at fortælle lidt om min baggrund som tilsynsførende for Margrethe Reedtz Skolen. Min baggrund, for at være tilsynsførende for jeres dejlige skole er, at jeg har været lærer i folkeskolen på 2 skoler i Holstebro Kommune, og skoleder i 1½ år på henholdsvis Naur-Sir Centralskole, der er en lille skole med elever fra 0.-7. klasse og i 26½ år på Sønderlandsskolen i Holstebro, der er en stor skole med elever fra 0.-10. klasse, der dog mistede 10., da man samlede byens 10. klasser. Som lærer, har jeg hovedsageligt undervist i matematik, fysik/kemi, samfundsfag, historie, geografi og idræt.

Som skoleder, har jeg haft med mange elever, forældre og lærere at gøre. Jeg havde mange vikartimer i mange forskellige fag og klasser, hvilket betød, at jeg kom til at kende indholdet i de forskellige fag, og dermed har været med til at vurdere undervisningen på de forskellige klassetrin.

Det blev til 39 år i folkeskolen.

Dertil kommer, jeg er blevet certificeret som tilsynsførende via et kursus.

Som tilsynsførende, er det min opgave bl.a. at påse og stå inde for, at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk i friskolen samt med, om skolens samlede undervisningstilbud, ud fra en helhedsvurdering, står må med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen.

Jeg er glad for at komme på skolen og overvære lærernes solide og gode undervisning, samt tale med lærerne, lederen og de forældre, jeg møder.

Margrethe Reedtz Skolen er en god skole, hvor man bliver godt modtaget, og hvor man mærker, at der bliver taget hånd om den enkelte elev i det større fællesskab, der er på skolen. Det er dejligt, at opleve den glæde, elever og engagerede lærere udstråler. Ligeledes er den daglige motion/trim en fornøjelse at overvære.

Skolen lever til fulde op til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Med venlig hilsen
Niels Jørgen Husted Kjær
Tilsynsførende”

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'