Rejsegilde for kunstværket Fremmedlegeme

Skrevet i: Beskeder, Udvalgte
Tags:

fremmedlegeme - kubeLørdag den 9. april kl. 12.00 vil vi fra skolen gerne invitere jer alle til rejsegilde for kunstværket Fremmedlegeme. Vores kunstprojekt er nu for alvor ved at nå ved vejs ende, men inden det kan laves helt færdig skal kuben sættes op. Som ved så mange andre byggerier, skal vores kunstværk da også fejres med et rejsegilde når “bygningen er etableret”. Der vil selvfølgelig være pølser!, taler, møde med kunstnerne og mulighed for at skåle for “husets sikkerhed og deltagernes velbefindende” (som der står på Wikipedia).

Vi håber at se mange af jer!

Efter rejsegildet mangler kunstværket stadig en del for at blive færdig. Der skal både glas i, lægges gulv, sættes skulptur op (som skal sidde inden i kuben) og laves lydinstallation. Vil du læse mere om hvad kunstværket indeholder og hvordan det kommer til at se ud, kan du se billeder og beskrivelser på kunstværkets egen hjemmeside: http://fremmedlegeme.mrsnet.dk

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'