Skoleåret 15/16 – Forklaringer og pædagogiske overvejelser

Skrevet i: Beskeder, Udvalgte
Tags:

Det er på tide at løfte sløret for noget af det, vi arbejder på i forhold til næste skoleår. Vi er nemlig allerede godt i gang, og både i bestyrelsen og på lærerværelset har vi evalueret på det forgangne år og set frem mod, hvad vi ønsker, der skal ske til næste skoleår. Her på siden kan du læse den lange version af hvad der skal ske til næste år, og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger bag vores valg. God læselyst!

– Morten Mosgaard, Skoleleder

 

Indholdsoversigt

Indledning

Faglighed, Mening, Handling og Omverden

Musik, teater og de andre kreative fag

Computer og nyt digitalt læremiddel

Lærere

Skoledagens længde

Klasseindeling

0. klasse – En god skolestart

Klasse 21 – Hvor læringen tager fart

Klasse 43 – Den rutinerede elev

Masterklassen – Stor, større, størst

Om skemaet

Kommunikation

 

Indledning

Ser vi på tilbagemeldingerne fra vores tilsynsførende og den respons vi får fra vores besøgende kunstnere og ikke mindst nysgerrige forældre er der ingen tvivl om, at Margrethe Reedtz Skolen er et godt sted at være. Når vi  sammenholder det med elevernes humør i hverdagen og resultaterne fra vores dansk og matematik tests, ved vi også, at vores undervisning går rigtig godt og at trivslen er høj. Det betyder ikke, at vi gør alting rigtigt på Margrethe Reedtz Skolen, eller at alle elever altid er glade og altid lærer noget nyt. Der er bestemt ting, vi kan blive bedre til, men de gode sider fortæller os, at det vi allerede gør, er værd at holde fast i. Med andre ord er den forandring, vi har brug for at blive bedre til, det vi allerede gør.

Og hvor ved vi så det fra? Ja, det ved vi som nævnt fra feedback fra besøgende, fra vores ST-prøver (læs mere om hvad vi tester hvornår her på hjemmesiden) og ikke mindst fra vores daglige gang på skolen. Jeg har selv i løbet af det sidste år, øvet mig i at komme ud af kontoret og opleve noget af den undervisning der foregår. Både ved kortvarigt at komme på besøg i enkelte klasser, men også ved at gå rundt og se eleverne over skulderen, når de laver skolearbejde på egen hånd. Her kan man rigtig se, hvordan de formår at sætte sig selv i gang, og derved også hvor meget de giver udtryk for at have lært.

Til toppen

 

Faglighed, Handling, Mening og Omverden

For at styrke den udvikling, vi oplever, har jeg i løbet af foråret arbejdet på en model, som kan hjælpe os med at sætte ord på vores arbejde med eleverne. Modellen er en række overskrifter, der tilsammen dækker over, hvad jeg oplever, vi forsøger at lære eleverne her på Margrethe Reedtz Skolen. De fire overskrifter er: Faglighed, Handling, Mening og Omverden. Modellen sikrer at vi får det hele barn med, når vi taler om vores arbejde her på skolen, og ikke glemmer noget (eller nogen) i jagten på at blive verdens bedste friskole. Faglighed er vigtigt, men ikke det eneste vigtige. Det er også vigtigt, at eleven oplever skolen, som noget der giver mening, og at der plads til at være den man er. Derudover er en vigtig del af skolen, at give eleverne forståelsen for, at læring kræver aktive elever. Vi kan ikke proppe viden ind i hovedet på eleverne, de skal på den ene eller anden måde tage imod de øvelser og indspark lærerne og de andre elever kommer med, for at tillære sig nye faglige og sociale færdigheder. Sidst men ikke mindst sætter modellen også fokus på, at man på Margrethe Reedtz Skolen får en forståelse for det lokale og globale samfund, vi alle er en del af. Det gør man blandt andet gennem undervisning i kulturfag, men også ved morgensamlinger og når vi laver lokalhistoriske teaterstykker.

Altså skal vi ikke bare lære eleverne at læse, vi skal også hjælpe til, at de bliver handlekraftige, at de tager ansvar for andre og at de tror nok på sig selv til, at de kommer godt igennem det danske (eller internationale) uddannelsessystem.

Læs mere om modellen på skolelederens blog Godt nyt fra udkanten

Til toppen

 

Musik, teater og de andre kreative fag

150116 - Skuespil med 012 12På Margrethe Reedtz Skolen er vi glade for musik, teater, billedkunst og alle øvrige praktiske og kreative fag. Vi er også stolte af vores teaterprojekter, hvor eleverne hvert år gør os alle klogere på det samfund vi bor i, igennem årets lokalhistoriske teaterstykke. Vi er også heldige med, at vi ofte har haft besøg af (eller har besøgt) musikere, skuespillere og billedkunstnere. Dels fordi vi bor i en kommune og et lokalsamfund med mange spændende kunstværker (og kunstprojekter), men også fordi mange af disse kreative mennesker, har lyst til at besøge skolen og på den måde støtte op om friskolelivet. Men det er ikke kun gennem arrangementer og besøg, at vi får kunsten og det kreative tæt på vores skolehverdag. Det er også igennem fællessang til morgensamlingen, håndværk og design og den grundlæggende musiske træning i musikundervisningen. To engelske forskere har undersøgt, hvad man kan få ud af at deltage i fællessang, og deres resultater viser, at man, ud over det åbentlyse, at træne stemme og vejrtrækning, også kan mindske stress og skabe glæde for deltagerne.

I Danmark findes der flere kloge mennesker, som jævnligt udtaler sig om musikkens og de kreative fags mange fordele, og hvorfor man aldrig må nedprioritere de praktisk-musiske fag. Man har i mange år argumenteret for, at eleverne også kan blive dygtigere til de boglige fag, hvis de får en god musikundervisning. Det er der dog ikke noget afgørende bevis for. Men én ting er sikkert: At arbejde med de kreative fag, handler ikke kun om at træne elevernes praktisk-musiske kompetencer, det handler også om trivsel, motorik, evnen til gruppearbejde, selvværd, formidling, kropsbevidsthed, dannelse og meget mere. Det er altsammen ting, der direkte eller indirekte kan gøre skolegangen bedre for den enkelte elev, og dét vil kunne ses på de faglige resultater.

Nogen vil måske kalde os en profilskole, med ekstra fokus på musik og teater, nogen vil måske være bange for, at vi bruger for meget tid på de kreative fag. Og ja, vi er heldige med, at vi ofte får muligheden for at inddrage det i vores hverdag. Men det er ikke bare noget vi gør fordi vi synes godt om musik og teater, det er noget vi gør fordi det først og fremmest giver os en bedre skolekultur og fordi det kan styrke elevernes selvværd og trivsel. At det så derudover kan give forældre, bedsteforældre og andre lokale en række gode oplevelser til teaterstykker, fællestimer og forårskoncerter, der kan samle os om vores fælles friskoleprojekt, er bare et stort plus.

Den opmærksomme vil vide, at Holstebro Kommune arbejder på at gøre byskolerne til profilskoler, mit bud er, at også de har opdaget alle de fordele vi ser ved, at have et fokusområde – for os er det musik og teater, for andre er det måske sport eller noget helt tredje. Om kommunen har tænkt sig at tage ved lære af os, ved vi ikke endnu, men de er altid velkommen til at komme på besøg og få inspiration.

Til toppen

 

Computer og nyt digitalt læremiddel

141105 - Forberedelser til Middelalderlandsbyen 14Vi har i år haft en regel om, at man i Masterklassen skal medbringe sin egen computer. Det har langt de fleste af eleverne været gode til, men ikke alle husker at få computeren med, eller også har de en del tekniske problemer med den computer, de nu engang har til rådighed. Det er synd, for det er tydeligt at se, at en velfungerende arbejdscomputer er en stor hjælp i en skoledag med mange digitale læremidler. Samtidig kan man også tydeligt se, hvilke elever der føler et ejerskab til deres computer og derfor også er bedre til at passe på den.

Med et års erfaring i ryggen kan vi blot bekræfte, at vi er glade for, at Mastereleverne har deres egen computer med. Det holder vi fast i. Vi kan ydermere sige, at vores klare anbefaling stadig er, at man køber en Chromebook, hvis man skal ud og købe en ny computer. Den er hurtig, stabil og ikke mindst billig.

Som skriveprogram, regneark, præsentation, samarbejde i dokumenter, beskeder, kalender med mere, fortsætter vi med at bruge mrsnet.dk. Derudover vil eleverne i højere grad opleve at få opgaver fra Clio Onlines digitale portaler som eks. Danskfaget, Engelskfaget osv. Vi har nemlig landet en rigtig god aftale med Clio om et billigt abonnement på alle deres  læringsplatforme til alle elever. Clio er et af Danmarks førende forlag, når det kommer til udgivelse af digitale læremidler. Her er der masser af spændende forløb, aktiviteter og ikke mindst selvrettende opgaver, som gør det endnu nemmere for læreren, at følge den enkelte elevs faglige udvikling. Clio’s portaler er rettet til de nye Fælles Mål, som træder i kraft efter sommerferien, og er blandt andet bygget til nemt at kunne bruges i forhold til læringsmålstyret undervisning, som jo er “Talk of the town” i mange pædagogiske kredse. Og for at det ikke skal være løgn, betyder vores aftale med Clio også, at vi bliver Fokus Skole. Det betyder at vi får alle de nyeste og hippeste tiltag fra Clio før alle andre. Hvem siger en landsbyfriskole ikke kan være helt med på beatet?

Læs mere om Clio på hjemmesiden http://www.clioonline.dk/

Til toppen

 

Lærere

Som jeg tidligere har fortalt, har vi fået ansat Eva Johansen i en fast stilling og Hanne Gjedsig som barselsvikar for Majken. Begge de to undervisere kommer med meget erfaring, brænder for friskoleformen og passer som fod i hose i vores fagfordeling. Vi er sikker på, at ansættelsen af Eva også er en opgradering af de kreative fag som billedkunst og håndarbejde, der fra det kommende skoleår går under titlen Håndværk og Design.

Lærerholdet til næste år består af:

  • Anette
  • Lilian
  • Linda
  • Hanne
  • Eva
  • Morten
  • …samt en timelærer i fysik og en i sløjd

Til toppen

 

Skoledagens længde

Da folkeskolereformen forlængede skoledagen for folkeskolerne, hoppede vi en smule med på vognen men ikke helt. Vi har en skoledag fra 8 – 12.55 for 0. – 2. klasse og fra 8. – 14.05 for 3. – 7.. Denne længde på skoledagen er vi glade for. Næste skoleår er 0. – 2. i skole fra 8 – 13 og 3. – 7. fra 8 – 14, dog har 7. klasserne de fleste uger én dag med entreprenørskab til kl. 15.30.

Det gør at vi til stadighed vil have den udfordring, at skolebusserne ikke kører, når de yngste har fri kl. 13. Jeg har i løbet af året arbejdet hårdt på, at løst denne udfordring med skolebusserne, men der er ikke noget at gøre. Både kommunen og folkeskolerne skal spare igen i år, og i sådanne tider er det ekstra svært som friskole at få flyttet rundt på busserne. En anden mulighed for, at bussen kan passe når 0. – 2. har fri, er at forlænge skoledagen for dem. Men vi ser simpelthen intet pædagogisk argument for, at de mindste elever skulle have en længere skoledag end, de har nu. – Især ikke når vi har et fremragende SFO tilbud i form af Skildpadden lige rundt om hjørnet. Børnenes fritid er vigtig af den grund, at læringen ikke stopper, når børnene forlader skolen. Læringen fortsætter dagen lang i forskellige former. Det sker i fri leg med andre børn, til spejder eller fodbold, ved at spille computer, i hverdagssituationer i hjemmet, samtaler over maden og så videre. Det er altsammen med til at skabe det hele menneske. Derfor er vi stolte af, både at have en kortere skoledag end folkeskolen og samtidig kunne tilbyde lige så mange (og på nogle klassetrin flere) fagtimer end man vil få i folkeskolen. Selvom vi har prioriteret sådan, har vi tilsyneladende intet problem med at eleverne ikke lærer nok, det kan læses af den nylig ankomne tilsynserkæring, hvor elevernes faglige niveau vurderes “meget tilfredsstillende”.

Til toppen

 

Klasseinddeling

Til næste år vil klasseindelingen se ud som følger:

0. er 0. klasse med Anette som klasselærer

1./2. er Klasse 21 med Lilian som klasselærer

3./4. er Klasse 43 med Linda som klasselærer

5./6./7. er Master med Hanne som klasselærer for 5. og Eva som klasselærer for 6. og 7.

Det bliver et gennemgående pædagogisk princip til næste skoleår, at man her på skolen skiftes til at være de ældste og de yngste i en gruppering. Det er ikke noget vi gør, fordi vi er tvunget til det, det er noget vi gør, fordi vi ser rigtig mange faglige og sociale fordele ved det. Når eleverne lærer at tage ansvar for hinanden på tværs af klasserne, bliver det selvforstærkende. Eleverne bliver mere modne af at hjælpe hinanden og de risikerer at blive smittet af glæden, når andre bliver glade af det, de gør. Det giver en skolekultur, hvor der er langt flere hænder til at hjælpe, når nogen har brug for hjælp.

Samtidig er der den helt simple fordel, at det kan være “sejt” at være de ældste, og bare det aspekt gør, at flere elever fra dag 1 vokser med opgaven, for at være gode rollemodeller for de yngre klassekammerater. Den del kræver dog, at eleven kan se meningen med, at skulle være med til at løfte fællesskabet på skolen, og ikke kun varetage egen trivsel. Det er en dannelsesopgave vi som skole skal være gode til at arbejde med, og noget vi håber, I forældre vil støtte op om i jeres snakke med børnene om skoledagen. Samlæsningen giver også mere at stræbe efter for mange. I en samlæst klasse, er der større chance for, at man finder en på ens eget niveau, en man kan spejle sig i og følges med. Vi ser at fordelene ved samlæsning er mange, så mange at fordelene i praksis overstiger de udfordringer, som samlæsning også giver.

Til toppen

0. klasse – En god skolestart

Et barns første skoleår kan meget vel være et af skoletidens vigtigste. Det er her fundamentet til resten af skoletiden skal lægges. Det er her, man skal have oplevelsen af, at det er sjovt og godt at gå i skole. Det er her man bliver dygtig til at gå i skole og det er her man får styr på bogstaverne og måske endda staver sine første ord. Det er lige præcist, hvad vi kan med vores nuværende 0. klasse, og det forbliver på samme måde!

Der vil stadig være enkelte fag på skemaet, hvor det er oplagt med et samarbejde med klasse 21, som vi allerede har gjort i år. Det vil eleverne f.eks. opleve hver uge, når de skal have musik og billedkunst, hvor vi igen deler eleverne ind i to lige store hold, med elever fra både 0., 1. og 2. klasse. Derudover får eleverne i børnehaveklassen som noget nyt Natur og Teknik i én lektion om ugen. Forhåbentligt kan vi allerede der, vække elevernes nysgerrighed for de naturfag, de vil møde senere i deres skolegang.

Anette bliver klasselærer for 0.

Til toppen

 

Klasse 21 – Hvor læringen tager fart

Når man begynder i klasse 21, tager man for alvor hul på skolens faglige fundament, nemlig læse,- regne- og skrivefærdigheder. Det er her bogstaver bliver til ord, ord bliver til sætninger og sætninger på sigt bliver til hele fortællinger. Her åbner sig en ny verden for eleverne. Hvad der før var et farverigt omslag med mærkelige symboler i, bliver pludselig til en levende verden, man kan gå på opdagelse i. Læse- skrivefærdigheder handler ikke kun om at blive god til dansk, men om at blive god til at gå i skole. I mange af skolens andre fag vil der være både læse- og skriveopgaver, hvor et godt fagligt fundament er en fordel. Der sker meget i disse første skoleår, og det er ikke alle der “knækker” læse- eller regnekoden lige med det samme. Det giver en stor spredning i en samlæst 1. og 2. klasse, men den store spredning er netop også det, der kan gøre det ekstra lærerigt at være i en sådan klasse. Her er både nogen at lære af, og nogen at lære til.

Den nuværende model for klasse 21 har fungeret rigtig godt, og der er ingen tvivl om, at 2. klasse er vokset med den opgave der ligger i at være de ældste, og nu for alvor er klar til at rykke et trin op til klasse 43. Det betyder at 1. klasse nu overtager rollen som de ældste og mest erfarne i klasse 21. Nu er det deres tur til, at vise, hvor gode de er til at gå i skole i klasse 21, så nuværende 0. har nogen at se op til. På det punkt er samlæsning virkelig en fordel. Det er win win når de ældste vokser med ansvaret og ikke er bange for at lære fra sig, og når de yngste engagerer sig ekstra meget, for at se om de kan blive lige så gode som de ældste. Det er noget der giver point på læringskontoen.

Skemaet i Klasse 21 vil se enkelte ændringer til næste år. Her er kommet en ekstra Natur og Teknik (N/T) time ind, fordi N/T er spændende og om noget kan vække elevernes nysgerrighed. Derudover er kristendom flyttet ud af danskundervisningen igen og konverteret til faget “Kulturfag”, som vores nye lærer Hanne er rigtig dygtig til at undervise i. I kulturfag vil eleverne arbejde med historie, kristendom og samfundsforståelse, samt øve deres egne fortælleevner – noget der forhåbentligt smitter af på de andre fag.

Lilian bliver klasselærer for klasse 21

Til toppen

 

Klasse 43 – Den rutinerede elev

Efter tre års skolegang, er eleverne nu for alvor blevet rutinerede skolegængere, hvilket giver nogle helt andre muligheder for undervisningen i klasse 43. Når nuværende 2. klasse rykker op i klasse 43 sker der det spændende, at de går fra at være de ældste (og dygtigste), til at være de yngste i en klasse. Nu er nuværende 3. klasse pludselig de ældste, og skal være rollemodeller for deres yngre klassekammerater både fagligt og socialt.

Klasse 43 vil ikke opleve den store forandring i skemaet. Den eneste synlige forskel er, at SSB (Sang, spil og bevægelse) og musikundervisningen bliver slået samme, hvilket gør, at SSB forsvinder fra skemaet og bliver erstattet af en idrætstime.

Linda bliver klasselærer for klasse 43

Til toppen

 

Masterklassen – Stor, større, størst

Dette skoleår var første gang vi prøvede kræfter med Masterklassen. En “dobbeltklasse” bestående af 5., 6. og 7. klasse med to undervisere, så eleverne kan deles på bedste vis alt efter hvad der passer bedst til fag, elever og undervisning. Vi har været glade for at se, hvilket potentiale der er i Masterklasseformen. Vi har også opdaget hvilke udfordringer det kan give, når der er langt fra den yngste i 5. til den ældste i 7., det stiller krav til både os som skole og til eleverne, men på den gode måde. For eleverne betyder det, at de skal være bedre til, at være en klasse sammen på tværs af klassetrin. Her er man sammen om at blive klogere, og man har for det meste to lærere til at hjælpe en på vej.

Det er dog langt fra altid alle elever i Masterklassen er samlet. Klassen får både undervisning opdelt efter klassetrin, efter sværhedsgrad og samlet.

For Masterklassen bliver det en ekstra stor opgradering, at vi til næste år har fået Clio Online til rådighed. Og faktisk er vi allerede ved at bruge systemet. Her er masser af spændende indhold og opgaver. Systemet virker rigtig godt til differentiering, hvilket jo blot gør det til et endnu bedre valg til Masterklassen.

En af de helt store fordele ved Masterklassen, har været den øgede mulighed for, at eleverne har kunnet lave sociale (og faglige) relationer på tværs af klassetrin. Vi kender bedst den helt klasseopdelte skole, hvor dem fra 6. kun snakker med dem fra 6., men det kan give nogle udfordringer for enkelte elever, hvis det ikke er legitimt at blande sig med elever fra andre klasser. For hvad sker der med eleven, hvis der ikke er nogen i klassen at tale med, hvis man har mere tilfælles med en fra 5.? Det vil kunne ses på både trivslen og de faglige resultater for eleven.

Det har været godt at se, hvordan eleverne har skabt bånd på tværs af Masterklassens klassetrin, så de har valgt ud fra, hvilke venner der er de rigtige for netop dem, frem for hvem de har samme alder som. Det er uden tvivl noget der styrker trivslen og mindsker risikoen for ensomhed blandt eleverne. Hvilket også var noget af det eleverne selv nævnte, da vi forleden på Grundlovsdag talte om hvordan man undgår ensomhed i skolen.

Med andre ord er vi glade for Masterklassen og har valgt at fortsætte med den. I det kommende år, vil vi arbejde med at være endnu mere tydelige i vores kommunikation om lektier, holddeling og hverdagen i klassen. Så I derhjemme kan få et bedre indblik i livet i masterklassen.

Skemaet i Masterklassen vil ikke se de store forandringer. Den eneste synlige forandring vil være, at SSB ikke længere vil være et selvstændigt fag, men vil blive afholdt som små forløb i idrætsundervisningen. Håndværk og Design fortsætter på skemaet, denne gang med Eva som håndarbejdslærer, Allan Juul fra Rydhave som gæstelærer i sløjd og Hanne som underviser i Hjemkundskab.

Til toppen

 

Om skemaet

Vi har været glade for det skema vi har fået lavet i år, og har derfor kun lavet få ændringer. Det fungerer rigtig godt at prioritere, at fagene ikke bliver alt for spredt ud over ugen, som man ser på mange andre skoler, men at man i højere grad har de enkelte fag samlet, så der er bedre plads til fordybelse og forståelse. Læring kræver deltagelse og deltagelse kræver tid, samtidig giver et alt for spredt skema alt for mange starter og slutninger i timerne, hvilket alt sammen tager tid fra der hvor læringen er størst. Vi har også besluttet at morgensamlingen (som alligevel altid tager et kvarter), også på skemaet skal stå anført til at tage et kvarter, den ændring gør altså ingen praktisk forskel. Derudover vil 6. og sidste lektion gå fra at være 60 minutter i dette skoleår til 45 minutter i næste skoleår. Det passer bedre til både timetal og energi sidst på dagen.

Håndværk og Design vil være et nyt fag på skemaet i år. Faget er en del af folkeskolereformen, men er først obligatorisk i folkeskolen fra 2016. Håndværk og design er mødet mellem at bruge sine hænder og forstå en designproces. Noget vi så småt har taget hul på i år.

Øvrige ændringer i årskalender og skema vil kunne ses når disse bliver udsendt.

Til toppen

 

Kommunikation

I årets løb har vi arbejdet på, at forbedre den kommunikation der kommer her fra skolen, så I derhjemme bedre kan følge vores hverdag. Det er et område vi stadig ønsker at have fokus på, både så eleverne har helt styr på hvilke lektier de har for og så I som forældre bedre kan se den udvikling hos eleverne vi som skole dagligt er vidne til.

Fortællinger om hverdagen i klasserne vil komme fra klasselæreren, fortællinger om vores arrangementer på skolen vil komme som billeder og opslag på hjemmesiden og fortællinger om vores arbejde med at udvikle skolen, vil I få i forældrebreve fra mig som leder og i skolebestyrelsesreferater, som kan findes gennem hjemmesiden: www.margrethereedtzskolen.dk

 

MRSnet.dk

MRSnet.dk danner rammen om kommunikationen til hjemmet. Her kan man se skema, årskalender, lektier og seneste indlæg på hjemmesiden. Det er også her man kan logge ind i beskedsystemet og se mails fra lærere og ledelse. Derudover kan man finde relevante dokumenter (som kalender til udskrift, busruter mv.) og alle klassernes årsplaner. Der vil også være link til klassemapperne, hvor der vil være kontaktliste på forældrene i klassen og øvrige klasserelevante dokumenter fra skolen.

 

Margrethereedtzskolen.dk

Arbejdet med at udvikle en flot, indbydende og samtidig informationsrig hjemmeside fortsætter, og vi får allerede rigtig god feedback. Faktisk har Friskoleforeningen besluttet at andre friskoler burde lære noget om hjemmesider fra os, så de har bedt mig om at holde et kursus for friskolerne landet over, som ønsker at styrke deres online kommunikation. Det er rart at opleve, at noget af det vi gør, kan inspirere andre til at udvikle deres skole.

Hjemmesiden er som udgangspunkt en del kommunikationen til både lokalsamfundet og kommende forældre. Men vi har også oplevet, at hjemmesiden er gavnlig i forhold til, at få opmærksomhed fra andre sider. F.eks. oplever jeg ofte at politikere og andre interessenter i skoleverdenen kender vores skole ret godt, fordi de har kigget på hjemmesiden. Jeg oplever også at nye forældre har været hjemmesiden igennem, og derfor har et godt indblik i livet på skolen inden de kommer på besøg.

 

Nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet er tænkt som hjemmesidens forlængede arm. Det er målrettet folk der ønsker at følge livet på skolen, derfor handler nyhedsbrevet tit om de arrangementer vi holder og der bliver i nyhedsbrevet ofte linket videre til indlæg på hjemmesiden. Nyhedsbrevet bliver i dag modtaget af omkring 100 personer, et tal der forhåbentligt vil vokse, i takt med jeg bliver bedre til at skrive spændende nyhedsbreve.

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'