Skolebus vækker opsigt

Skrevet i: Beskeder, Udvalgte
Tags:

Lige før skolestart fik vi vores nye skolebus. Vores egen skolebus kører de elever fra skolen, som bor et stykke fra skolen, og som ikke kan køre med kommunens skolebusser. Derudover bruger vi også bussen til at tage på ture i hverdagen på skolen, så vi kan gøre vores skoledag mere afvekslende.

Bussen køres af vores busonkler, en række frivillige fra lokalområdet, der gerne vil støtte op om vores fælles landsbyfriskole. Det er vi meget taknemmelige for.

Det har vist sig, at det ikke kun er os på skolen, der synes at bussen er en god nyhed. Det synes både Vinderup Avis, Dagbladet Holstebro-Struer og nu også TV Midt Vest. I går sendte TV Midt Vest nemlig en fin udsendelse om vores nye skolebus og vores busonkel Charles. Tak for det gode indslag!

I kan se indslaget herunder:

 

Eller ved at følge dette link: https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/21-08-2018/1930/frivillige-korer-bornene-i-skole?v=0_ngktvphl&autoplay=1#player

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'