Tilmelding til fællesspisning d. 15. januar

Skrevet i: Beskeder, Udvalgte
Tags: ,

141106 - Åben Skole - Middelalderuge - Fællesspisning 28Den 15. januar er der atter fællesspisning i fællessalen på Margrethe Reedtz Skolen. Denne gang ligger fællesspisning i forbindelse med årets indskrivning til kommende 0. klasse, læs mere om indskrivning her.

Efter spisning vil der være aktiviteter for børnene i gymnastiksalen, og i Fællessalen vil skoleleder Morten Mosgaard fortælle mere om årets store kunstprojekt – nemlig MEGA-instrumentet. Kunstværket er finansieret i Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst – hvor heldig kan man være!
Alle forældre og børn fra indskrivning kommer gratis til fællesspisning, og alle andre må betale et, som sædvanligt, rimeligt beløb. Det er igen vores seje 7. klasse, der står for arrangementet, og efter efterårets mange aktiviteter, har de allerede tjent godt til deres studietur og er dertil blevet utroligt gode til at stå for arrangementer som dette. Det er en erfaring, vi er stolte af, at vi kan give dem med her fra MRS!
Info
Menuen står intet ringere end kylling med ris/spaghetti, pebersovs, salat og flutes + kaffe og kage til dessert. Prisen er

voksne: 60 kr., skolebørn (0 – 7. kl.): 40 kr. og under skolealder: 10 kr. Der er vand på bordene og sodavand kan købes: 5 kr.

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind
For brugere med adgang til at ændre på margrethereedtzskolen.dk, for SkoleIntra se menu-linket 'Genveje'