Fællestime om og med folkedans
Hver fredag har vi fællestime på Margrethe Reedtz Skolen. Fællestimen er for alle skolens elever fra 0. til 8. og er vores fælles ugentlige afslutning på ugen, på samme måde som morgensamlingen mandag morgen er vores fælles start på ugen.
Til fællestimen er det oftest lærerne der fortæller om mange forskellige emner, men det kan også være eleverne der viser små skuespil eller elevproduktion frem og så kan det være fælles aktiviteter, hvor vi skal ud og røre os sammen. Fællestimen i fredags var en fællestime som sidstnævnte. Pia stod for fortællingen, hvor hun fortalte om folkedansens historie og viste hendes fine børnefolkedragt frem (tak for hjælpen Maja). Efter fortællingen var der fælles folkedans i Fællessalen med Pia og Hanne som instruktører.
Det var en særlig festlig fællestime med masser af gode smil og grin undervejs.