Hvert år tager vi her på MRS på en fælles lejrskole med alle vores elever fra 0.-8. klasse. I år gik turen til Lejrgården Dollerup i nærheden af Farsø og Hvalpsund. Lejren ligger lige ned til Limfjorden, hvilket mange af vores badeglade børn fik udnyttet! Herudover var vi også på besøg på en kvæggård, byggede drager, løb orienteringsløb, dystede i en MRS-olympiade, ligesom der selvfølgelig var god tid til bare at lege og hygge. Det er bestemt en vigtig del af det at være på lejr med MRS.