Lærere & ansatte

Mød de voksne, der hver dag skaber tid, rum og nærvær for børnene på Margrethe Reedtz Skolen.

Forside › Om skolen › Lærere & ansatte

Stabil medarbejdergruppe

På Margrethe Reedtz Skolen har vi en stabil og dedikeret gruppe medarbejdere, som altid løfter i flok og nyder det helt særlige fællesskab blandt ansatte, børn, frivillige og forældre. Det gør, at vi hele tiden kan bygge på – hvor vi videreudvikler skolens pædagogik samtidig med, at vores medarbejdere tager efteruddannelse og bliver endnu dygtigere. For eksempel er alle vores indskolingslærere certificerede Alkalær Diplom-undervisere, og vi har et komplet Alkalær-lærebogsystem med ‘indbygget bevægelse’, som vi benytter flittigt i undervisningen.

Skoleleder Lilian Klinkby har siden friskolens oprettelse i 2012 været med til at holde Margrethe Reedtz Skolen på stabil og sikker kurs, og vi har flere medarbejdere, som har været med i mange år.

Lilian

Skoleleder

Lilian er skoleleder og underviser derudover i engelsk. Lilian deler sin tid mellem kontoret og klasseværelserne, og hun elsker at undervise og ikke mindst at fortælle en god historie i fællestimen og til morgensamling. Lilian er desuden Certificeret Alkalær Diplom-Underviser.

Pia

Lærer

På MRS underviser Pia blandt andet i matematik, dansk og madkundskab. Pia underviser primært de ældste elever og har et godt tag på de unge mennesker og de glæder og bekymringer, der følger med den aldersgruppe. Derudover er Pia matematik-vejleder.

Vibeke

Lærer

Vibeke kan lidt af hvert og har mange års erfaring som lærer. På MRS underviser Vibeke i dansk, matematik, idræt, billedkunst og håndværk/design. Derudover er Vibeke glad for sang og teater – både som underviser og som aktiv udøver! Vibeke er klasselærer i klasse 10. Vibeke er Certificeret Alkalær Diplom-Underviser.

Stine

Lærer

Stine er vild med både dansk, matematik, natur/teknik, engelsk og mediefag og underviser primært i disse fag. Stine holder primært til på mellemtrinnet og i indskolingen, hvor hun er klasselærer i klasse 32. Stine er altid garant for smil og godt humør. Stine er Certificeret Alkalær Diplom-Underviser.

Inger

Lærer

Inger er uddannet pædagog og er på MRS ansat som både støttepædagog og lærer. Inger underviser primært de yngste elever, hvor hun med sin smittende glæde engagerer eleverne i undervisningen. Inger er desuden Certificeret Alkalær Diplom-Underviser.

Mie

Lærer

Mie er en rigtig naturfags-nørd! Hun elsker de naturvidenskabelige fag og underviser både de ældste elever og eleverne i klasse 32. Derudover er Mie dansk- og klasselærer i klasse 54. På MRS står hun også for at hjælpe de elever, som har brug for lidt ekstra hjælp til dansk.

Kirsten

Lærer

Kirsten er vores morgenfriske musikant her på MRS. Udover at spille til morgensamling, underviser Kirsten i musik i næsten alle klasser. Kirsten er fantastisk i et musiklokale og står foruden Sommerkoncerten også for musikken til vores årlige teaterstykke.

Lene

Lærer

Alle andre udover lærerne

Pernille

Sekretær

Pernille er vores altid smilende sekretær på MRS. Pernille er lidt af en blæksprutte, som også gerne tager en vikartime, når der er brug for det.

Carsten

Pedel

Carsten er pedel på MRS og er lidt af en alt-mulig-mand! Udover at sørge for stort og småt på og omkring skolen underviser Carsten også i både håndværk/design i klasse 54 og klasse 76 og i idræt i klasse 76. Carsten er ham, der låser op og tager imod de første elever om morgenen.

Mona

Blæksprutte

Mona er ansat i flexjob og kan lidt af hvert på vores skole. Mona er både med i klasserne som undervisningsassistent, hvor hendes rolige gemyt smitter af på eleverne, og hun sørger for diverse indkøb og rengøring mm. En rigtig blæksprutte!

Charlotte

Pædagog

Charlotte er vores idérige sfo pædagog – hun sørger for, at der altid er spændende aktiviteter, som børnene kan deltage i – og ikke mindst sørger hun for, at børnene selv er med til at planlægge indholdet i sfo’en. Charlotte har mange talenter, som alle kommer sfo-børnene til glæde – hun er blandt andet klatreinstruktør og ret så ferm til at lave bål og bålmad mm. Charlotte er faktisk uddannet lærer, så hun tager også gerne en vikartime i skolen, når der er brug for det.

Karen

Pædagogmedhjælper

Karen er vores pædagogmedhjælper i sfo’en, hvor hun hver dag er klar til at sætte aktiviteter i gang sammen med børnene. Karen kan både tage en stikboldkamp i gymnastiksalen, stryge er perleplade og køre på tur ud i det blå med sfo-børnene – blandt meget andet. Det er også Karen, som er med sfo’en til svømning hver mandag fra september til april. Karen har også timer i skolen, hvor hun hjælper i de yngste klasser.

Julie

Morgen-SFO

Julie står for vores morgen-SFO. Hun tager imod børnene på Gården fra kl. 6.00, og kl. 7.30 følger hun dem over på skolen, så dagen begynder trygt.