Forældreopgaver

Som forælder bliver du en del af fællesskabet. Her er de faste opgaver og de mange frivillige muligheder.

Forside › Praktisk info › Forældreopgaver

Vi løfter i flok

Som forælder på Margrethe Reedtz Skolen bliver du inviteret ind i et fællesskab, hvor du i høj grad kan tage del i dit barns skoleliv. Vi har tid, rum og nærvær i alt, hvad vi gør – og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et tæt samarbejde med forældre og skolens mange frivillige.

Ud over de frivillige opgaver har du som forælder to faste opgaver i løbet af skoleåret: Du hjælper til ved én af årets skolefester, og du deltager en eftermiddag eller aften i den årlige hovedrengøring af skolen i sommerferien.

Skolens mange frivillige

Det er ikke kun forældrene, der giver en hånd med. Vi har frivillige bus-onkler, der kører den ene af vores skolebusser, og 8-10 frugt-tanter, der tre gange om ugen skærer frisk frugt ud til alle klasserne. Andre hjælper med at reparere symaskiner, holder styr på skolens bibliotek, laver busplaner eller fjerner ukrudt i bedene.

Bag det hele står en aktiv støtteforening, der samler penge ind til nye faciliteter og holder fredagscafé til fordel for busserne. Har du lyst til at give en hånd med, er du altid velkommen. Læs mere om skolebusserne og bus-onklerne eller om støtteforeningen.

Det hjælper forældrene med

En skolefest om året

En gang om året hjælper du til ved en af vores skolefester – vi har en række fællesarrangementer som fx adventsfesten og sommerkoncerten, der styrker fællesskabet mellem skole og hjem.

Hovedrengøring i sommerferien

Hvert år i sommerferien gør vi skolen grundigt ren sammen, så den er klar til et nyt skoleår. Alle forældre deltager en eftermiddag eller aften. Læs mere om rengøring

Arbejdslørdag

En gang om året holder vi arbejdslørdag, hvor forældre og ansatte fælder, klipper hæk, luger og ordner skolegården sammen. Der plejer at være rigtig god tilslutning – og så er det en hyggelig dag med god mad.

Frivillige opgaver

Mange forældre engagerer sig frivilligt i skolens liv – det kan være alt fra at deltage i morgensamling, bage boller til en klassetur og hakke ukrudt til at lave mad på lejrskolen eller tage med på lejrturen. Det gør en forskel for skolen, og samtidig lærer du os alle sammen godt at kende.

Forventninger til skole og hjem

En god skolegang kræver et godt samarbejde mellem skole og hjem. Vi forventer blandt andet, at I holder jer orienteret på mrsnet, møder op til forældremøder og skole-hjem-samtaler, og at jeres barn møder udhvilet, til tiden og med en sund madpakke.

Den daglige kommunikation

Den daglige kommunikation mellem skole og hjem foregår på vores intrasystem, mrsnet. Her kan du se klasseskema, årskalender, lektier og bustider – og det er også her, du kan skrive til os på skolen.

Bestyrelse og generalforsamling

Som friskole er vi forældrenes skole, og alle forældre kan stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen hvert forår. Mød bestyrelsen