Læs mere om skoledagen
En almindelig skoledag på MRS
Her kan du læse om rytmen i hverdagen, fagene og alle de traditioner og ture, der gør skoledagen hos os afvekslende.
Morgensamling
Hver dag begynder med sang og et kort oplæg i aulaen – hele skolen sammen. Læs mere
Fællesskab
Familiegrupper, TRIM, fælles rengøring og elevråd – sådan skaber vi samhørighed på tværs. Læs mere
Fag
Vi følger Fælles Mål i alle fag – med kreativitet, bevægelse og tid til fordybelse. Læs mere
Sammenlæsning
To årgange i samme klasse giver flere kammerater at spejle sig i. Læs mere
Familiegrupper
Små grupper på 6-8 elever på tværs af alder, der følges ad hele året. Læs mere
Emneuger
En hel uge om ét emne, der slutter med Åben Skole og fællesspisning. Læs mere
Teateruger
Ugen op til påske sætter hele skolen en stor forestilling op. Læs mere
Udflugter
Hele skolen på lejrtur hvert eneste år – og mange ture ud af huset. Læs mere
Sådan ser en dag ud på Margrethe Reedtz Skolen
Den faste rytme, som alle børnene kender udenad efter et par uger.
Hver dag har vi desuden 10 minutters TRIM – Trivsel, Idræt og Motion – og fra mandag til torsdag har hele skolen læsebånd i 15 minutter, hvor alle læser. Også de voksne.
Ud over den faste rytme har vi hvert år en del anderledes skoledage – alt fra lejrskole og fagdage til koncerter, teater og trivselsdag.
Du kan se hele skoleåret i årskalenderen.
Eleverne kommer ind i den lille mellemgang ved gymnastiksalen. Her stiller de udeskoene og tager hjemmeskoene på, så de er klar, når klokken ringer til morgensamling.
Hele skolen mødes til morgensamling i aulaen. Vi starter altid med en sang, og bagefter er der et kort oplæg. Læs mere om morgensamling
Mandag til torsdag læser alle elever de første 15 minutter, inden første lektion starter. Fredag morgen har vi fælles duksepligter i stedet.
Skoledagen veksler mellem boglige og praktiske fag, ofte med det samme fag i længere tid af gangen.
Ti minutters Trivsel, Idræt og Motion i gården, hvor eleverne leger, laver små konkurrencer eller går en tur med deres familiegruppe. Tirsdag, onsdag og torsdag er der frisk frugt lige inden.
Frikvarter med fri leg i gården, på boldbanerne og i skoven. I perioder hjælper vores frivillige legepatrulje med at sætte lege i gang, og nogle gange tager elevrådet initiativ til en trivselsdag eller en bordfodboldkonkurrence.
Undervisningen fortsætter – gerne med bevægelse tænkt ind i fagene.
Tid til at spise madpakken og til et frikvarter med fri leg.
0.-3. klasse har fri kl. 12.55, mens 4.-8. klasse har undervisning til kl. 13.40 mandag til torsdag.
Skoledagen er slut for 4.-8. klasse. Om fredagen slutter hele skolen af med fællestime og har fri kl. 12.55. Efter skole er der SFO og klub, og for de andre elever er skolen åben, til den sidste bus kører ca. kl. 14.45. Om eftermiddagen holder RHU’s Kulturskole musikundervisning på skolen, og den lokale idrætsforening bruger kælderen og boldbanerne – så der er gode muligheder for fritidsaktiviteter lige uden for døren. Læs mere om SFO og klub